| Baggrund | Messageboard | Links | ||
| GPS-spor | Kom godt igang | Piger på MTB | Billeder | Din mening |
|
Hvordan kommer du i gang med at køre mountainbike. Ud over lysten er det selvfølgelig nødvendig med en mountainbike (her efter forkortet MTB). En MTB cykel kan købes fra priser på 4-5.000 og op efter. Hvor meget man vil ofre på cyklen er et spørgsmål om, hvor let man ønsker cyklen, bremsesystem, affjedring og gearsystem.Kendte mærker er: Specialized, Trek, Cube,og mange flere. De kendte mærker er normalt afprøvede og med stor viden, inden for området. Mindre kendte mærker kan selvfølgelig også være et godt køb.Hold dig helt fra discount cykler, de kan være svære at få reservedele til. Omkring bremser kan der vælges mellem to retninger: enten V-bremser med bremseklodser, der bremser på fælgen eller den dyre løsning med skivebremser, der enten bremser mekanisk eller med hydraulik. Løsningen med skivebremser har den bedste bremseevne, da skivebremser ikke er påvirket af vejret i samme grad som V-bremsen. Affjedring på forgaflen er også vigtigt del.Undersøgelser i USA viser, at affjedring på forgaflen kan afbøde virkningen af stød med omkring 3 G. Stødene på en nedkørsel ligger uden affjedring normalt mellem 9-11 G og vil med en affjedring reduceres til 6-8 G.Det anbefalesat købe en forgaffel med justermuligheder.Affjedring af baghjul (full-suspension) er også en mulighed, dette gør dog typisk cyklen 3-4.000 kr. dyrere. Geargruppen kan f.eks. være af mærket Shimano. Det er en god ide, at sikre sig, at det er Shimano dele hele vejen i gennem, og at der ikke er gået på kompromis med kvaliteten ved brug af billigere dele (for- og bagskifter, bremser m.m.).Da der ofte køres i meget bakket terræn, vil det være nødvendigt med tre klinger foran og 9 kranse bag.(9-speed)
Mange vælger pedaler der kan benyttes både med almindelige sko og cykelsko, således at cyklen også kan anvendes til almindelig cykling. Som nybegynder ønsker en del også, at de hurtigt kan få fødderne ud af pedalerne, når terrænet og kørslen kræver det. Det går dog ikke lang tid inden du finder ud af, at det er en fordel med cykelsko. Du glider ikke så nemt ud af pedalen på op- og nedkørsler og kan nemmere løfte cyklen over enforhindring på stien (gren eller rod) med et lille spring.Vælg måske alm. pedaler til at starte med, og skift så helt til klikpedaler senere. Klik systemerne på MTB vil normalt væreanderledes end dem der benyttes på landevejsraceren, da du skal kunne træde i pedalerne på MTB en på trods af jord og mudder under skoene. Men SPD pedaler er stadig et godt bud. Hjulsæt og dæk MTB fælge har ikke den samme betydning, som ved landvejscykling, hvor de har stor betydning. Normalt er det ikke nødvendigt, at ofre store summer på denne del for en almindelig motionst. Selvfølgelig bør man jekke, at hjulsættet er beregnet til tunge ryttere, hvis du har en vægt på mere end 80-90 kg. Dækkene er meget vigtige ved kørsel på våde og fedtede skovstier. For at sikre et godt greb i underlaget, er dæk med knoppernødvendige. Disse dæk glider heller ikke så nemt på grene og rødder, som almindelig ”glatte”dæk.Dæktrykket skal ikke være det maksimale angivet på dækket, specielt ikke, hvis du vil køre en del på skovstier, med grene og rødder. Med et dæktryk på 2-3 bar er risikoen for at glide på rødder betydeligt mindre end med et hårdt pumpet dæk. Kører du mere på grusveje kan du med fordel køre med et dæktryk på 3-4 bar.Hvis du vil undgå punktering, kan du med fordel anvende dækindlæg, som er et blødt plastindlæg der lægges mellem dækket og slangen (bemærk: dækindlægget må ikke klippes til, men overskydende indlæg skal overlappe ). Beklædning vinterhalvåret Cykeltøjet ser ikke bare smart ud, men skal også være praktisk. Det skal helst sidde helt glat til kroppen, herved holder det bedre på kropsvarmen og giver ikke så meget vindmodstand. Inderst benyttes svedundertrøje og hvis det meget koldt, lange skiunderbukser over de inderste cykelbukser. De inderste cykelbukser skal normalt være med et sæde af godpasform og kvalitet. I den kolde periode på året, vil du normalt skulle bruge et mellemlag bestående af enlangærmet cykeltrøje. Det yderste lag kan bestå af et par lange cykelbukser, uden indlæg. Fronten på bukserne bør bestå af vind og vandafvisende materiale, der samtidig er isolerende. En cykeljakke af samme vind og vandafvisende materiale, bør ligeledes anvendes. Et par sko-overtræk af et isolerende materiale eksempelvis neopren er meget vigtigt, da fødderne, ellers nemt bliver våde og kolde. Hvis der er plads i cykelskoene, kan du i den køligste periode, anvende et par skisokker.Et par vintercykelhandsker er også uundværlige, alternativt kan et par skihandsker anvendes.En hjelmhue, som dækker ørene, er ligeledes uundværlig, i de kolde måneder. Andet udstyr Af andet udstyr skal du bruge følgende: Cykelhjelm.(faktisk det aller vigtigste) Ekstra slanger, mini cykelpumpe og dækjern. Vandflaske. Vedligeholdelse Da cyklen ofte bliver meget beskidt af: jord, mudder, grus, græs og grene ved kørsel i skov, er det vigtigt, at den skylles ren efter hver tur. Tør kæden af og giv den en omgang kædeolie. Tør herefter kæden af igen. Affjedringen skal, måske også have, en gang olie.Det er en god ide, at gøre det til en rutine, at gøre dette lige efter hjemkomst fra træningsturen hver gang, da en cykel med indtørret skidt er mindre sjov at have med i skoven. |










HareskovFriPuls / Hareskov-MTB
| Design by Wooddy |
|
|
|
|

| Gå til forside |